Et par heldige i min omgangskreds nåede at modtage et eksemplar af bogen fra første tryk – altså det med løsbladene! Det har dog ikke afholdt dem fra at læse bogen og fra at sende et par lagkager til min adresse.
Mia skriver: En fantastisk bog, sjov undertone af selvironi, nærværende og med total flot og intelligent selvrefleksion. Jeg fandt endda mig selv et par steder 🙂
Bodil skriver sådan her: Det overraskede mig, at der også var tale om en nærmest skræmmende gyser. Bogen ruskede mig og fik mig igang med en masse tanker og refleksioner. En hudløs ærlig fortælling, som jeg slet ikke kunne lægge fra mig igen.
Tak til jer begge for de fine ord – de varmer.
PS: Venter stadig på at modtage bogen i 3. forsøg fra trykkeriet, så den kan komme på gaden. I ventetiden kan jeg så enten udvide min ferie med en ekstra uge eller kigge i skuffen efter ufærdige manuskripter, som kan afhjælpe min skrivekløe. Jeg vælger det sidste …
God weekend!