Samme fejl igen!

I dag ville jeg så hente mit genoptryk af bogen: Lort og lagkage, fordi den første portion gik op i limningen. Det gjorde dette oplag så også! Og det gjorde jeg! Altså gik op i limningen. Nu er udgivelsen endnu engang udsat til en ukendt dato. Tilbage står adskillige hundrede bøger, som ikke kan bruges til noget som helst. Det er sgu da skidt, på jysk noget rigtig lort, for mig og for miljøet!

Tænk sig … at begå fejl er menneskeligt,  men at begå den samme fejl to gange er tåbeligt. Det er hvad trykkeriet har præsteret med bogen: Lort og lagkage. Mon titlen har inspireret dem til at lave lort i ordren igen og igen? Jeg ved ikke, hvad der er foregået, men jeg ved, at de får travlt de kommende dage, så jeg kan få min bog på gaden. NU.

På vejen hjem købte jeg en blomst til mig fra mig. Det har jeg fortjent.