Nu er der dømt skrivepause i et par uger. Selvfølgelig ikke fra bloggen! Min næste udgivelse / en fagbog er hos grafikeren og hun arbejder hårdt på at få den klar til tryk i næste uge. Derfor laver jeg alt muligt andet end at skrive. I går var jeg eksempelvis dommer – Fonden for Entreprenørskab afholdt regions mesterskaber. Hold nu op, hvor var der mange gode iværksætter ideer. Håber de unge mennesker/studerende gør alvor af deres virksomhedsplaner, for der var mange spændende ting – hjælpsomme apps, sociale initiativer, velgørenhed osv. Jeg blev helt inspireret til at udleve endnu en af mine ideer… Men jeg gør det ikke. Der er gang i nok lige nu. Det hører du om senere.
Fup eller fakta
Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det er fup eller fakta, hvis jeg som forfatter etablerer mit eget forlag?! Der er mange forfattere, som allerede har gjort det. De udgiver i eget navn (forfatternavn) hos deres eget forlag, som har et andet navn. Det ser flot ud, men hvorfor skal deres eget forlag hedde noget andet? Fordi de gerne vil udgive andres bøger, måske. Tja, det kunne jeg også godt tænke mig, engang. Eller fordi de forsøger at skjule, at de rent faktisk er selvudgivere. Ej vel, for så dumme er vi jo ikke – vi gennemskuer det lyn hurtigt. Hos mange er det at udgive selv, forbundet med en fritidsbeskæftigelse. Det vil med andre ord sige, at de ikke har cvr-nummer, ikke er selvstændige inden for området, ikke har forlagsmuligheden og derfor blot køber sig til grafisk arbejde, tryk m.m. De udgiver selv og klarer det hele selv.
Der er sindsygt meget snobberi omkring selvudgivelser. Måske fordi den etablerede, litterære branche ikke ønsker konkurrence? Måske fordi vi er opdraget i den kultur, at bøger kun købes hos boghandlerne eller lånes på bibliotekerne? Derfor mener mange, at selvudgivelser kun er for dem, som udgiver i meget små oplag til meget små grupper eller som alligevel ikke kan få en forlagskontrakt – underforstået dem, som ikke er dygtige forfattere. Men hvis bogen kan sælges, er det vel læserne der vurderer, hvorvidt forfatteren er dygtig eller ej. Min bog har slet ikke været sendt til forlagene – hverken den første, der udkom i 2014 eller den, som udkommer snart. Jeg vil selv udgive, fordi jeg gerne vil beholde min frihed, alle rettighederne, selv bestemme hvor og hvornår jeg sælger, til hvilken pris osv. osv. Markedsføringen kan jeg også godt selv håndtere, selvom jeg ved, at det bliver masser af hårdt arbejde, til gengæld kommer hele overskuddet i min pengetank og skal ikke deles med nogen. Men set med markedsførings brillerne på, er det bedst at brande sit eget navn så mange steder som muligt, så hvorfor ikke også med et forlag i eget navn? Forlaget Fevre? Jeg tænker lidt videre over, om det er fup eller fakta – fis eller fornuft – at kalde forlaget det ene eller andet.
Klar, parat og start
Åh, hvor er det vildt. Jeg får altid sommerfugle i maven, åndedrætsbesvær og stive fingre, når jeg skal starte på et nyt kapitel. Spændende og samtidigt lettere angst præget. Jeg skriver ud i luften, uden at ane, hvem der læser med – om der overhovedet er nogen derude, som gider læse og gider interessere sig for, hvad sådan en ordnørd, som mig, oplever, mener, drømmer eller bare bruger dagene til.
Jeg har haft andre blogs, med en del læsere, men tiden var inde til at modernisere og til at tage en ny vej. Det gør jeg så – blandt andet med denne helt nye blog. Så må tiden vise, om jeg skriver dagbog helt og holdent for min egen skyld, eller om der kommer læsere til undervejs, som inspireres og underholdes af mine skriverier. Skrive skal jeg i hvert fald. Og helst hele tiden. Det er blandt andet det, som du kan læse med om. Hvordan jeg skriver, hvor meget, om hvad, hvordan og alt det ind i mellem.
God læselyst til jer, som finder min blog.