Research

I disse regnvejrsdage forputter jeg mig i min hule. Jeg slæber bøger hjem fra biblioteket, køber bøger som jeg må eje, googler mig frem til statistikker og finder vise ord i alt, hvad jeg støder på. “Det vi fokuserer på, får vi mere af”. Begrænsningens kunst er svær. Det er en skøn fordybende tid at researche til den næste bog, ensomt ja, men også enormt spændende at udvide sin viden og horisont inden for et helt specifikt emne. Jeg kommer langt omkring, skriver endeløse notater og bliver konstant udfordret på min synops. Skifter vinkel, skifter mening og lige nu, er jeg faktisk nået et skelsættende punkt: Er min idé god nok? Er der læsere derude et sted? Skal jeg fortsætte eller stoppe? Eller skal jeg stoppe med at sammenligne mig (læs ideen) med andre og blot holde fast? Tror jeg skal holde en pause!