Blogger, forfatter og kommunikatør
De første prints af bogen har været en tur gennem betamøllen. Fire betalæsere har læst og læst og givet deres syn på indhold og opbygning. Masser af god feedback betyder, at jeg nu går i gang med sidste gennemskrivning inden den endelige grammatiske korrektur. Det er såhh spændende. Vi nærmere os fødslen af mit hjertebarn nummer fire. Elsker denne tid. God weekend derude.
Det går fremad med skrivningen – efter en lang periode med overspringshandlinger og koncentrationsbesvær. Nu varer det ikke længe før alle ordene og alle sætningerne bliver til en helhed. De kommende dage vil jeg strukturere og bygge et tårn af tætskrevne sider, og så vil jeg lade et par udvalgte og trofaste veninder læse det hele igennem. Eksamenstid!
Lige for tiden bruger jeg masser af tid bag skærmen og forsøger at få alle mine noter til at give mening. Det er et ensomt arbejde, men elsker det alligevel. I dag lidt mere end de øvrige dag. Det er fordi det regner. Sådan rigtigt regner, så jeg kan høre det på taget og mod ruderne. Derfor tænder jeg stearinlys, sætter mig godt i stolen og nyder min kaffe, mens jeg lader tankerne flyve lidt på afveje.
Nå men det var det med navnet, som jeg kom fra. Jeg har i dag besluttet mig for, at navnet på disse skriverier, som gerne skulle ende med en bog, er det samme som min arbejdstitel. Og hold nu fast – her kommer “hjertebarnets navn” – Lort og lagkage.
Hi hi hi tænker du nok. Det kan jeg godt forstå, men der er så absolut en mening med galskaben. Den kommer vi til senere.
Lige nu laver jeg overspring. Ikke engang overspringshandlinger. For jeg handler ikke. Jeg springer bare eller ligger bare. I min have og kigger op på alle de æbler, som stadig sidder på mit æbletræ. Om ikke ret længe er jeg nødt til at handle på æblerne og få dem presset til saft eller frosset ned til æblekager eller æbleflæsk. Til det bliver vinter. Forråd. Når jeg har sprunget højt nok, over mit æbletræ måske, skal jeg igang med at skrive igen.
Normalt starter en bog med, at der opstår en idé eller et behov. Det gjorde der også ved mine tidligere bøger, men ikke ved den her. Der skete nogle ting i mit liv, som gjorde, at jeg gik igang med en større oprydningsproces. Og så kom ordene. Bagefter kom der sætninger og i løbet af de kommende 3 måneder, bliver det hele forhåbentlig til en bog.
Jeg har hen over sommeren lavet en del research. Det betyder med min arbejdsstil, at jeg har et hav af notater, fotografier og udklip. Når jeg så går igang med at skrive, starter jeg med at skrive alt ind i nogle overordnede kapitler og på den vis sorterer jeg alle mine indsamlede informationer. Det bliver til et værre rod, og nogle gange sker der også det, at jeg helt har glemt, hvad jeg ville sige med et ord eller en halv sætning. Så bliver det smidt væk igen. Faktisk er det den sværeste kunst ved at skrive. At slette. Så det øver jeg mig i lige nu.